Translations into Danish
published by Bogens Verden


With special thanks to Martin Glaz Serup and Nathaniel Rich


Fra ”Sarahs Fortælling” fra romanen Som en Ven


Den første mand hvis lem jeg smagte på. Du smagte ligesom brøndvand.

Buskene kravlende med hvide bær.

Da du knappede min skjorte op, tog du et skridt tilbage og sagde, De må misunde hinanden.

Den Fastlåste Træstamme Stilling.

Krakelerede vinkler af tørret mudder på køkkenets linoleum. Og spredt over aviser på bordet, en bunke friskplukkede string bønner.

Inden for ti minutter af vores første møde, havde vi udvekslet kærlighedsbreve fra vores øjenkroge.

En dunet flagspætte betragter mig fra vinduet. Hver illumination, en anden form for skygge.

Som om lyset--

Du så ikke kruset i badeværelset, bragte mig istedet en mundfuld vand i din mund.

Stående ved vinduet, et lagen viklet omkring dig, observerede du flagermus nippe nektar fra klematisen.

Sødest var din fantasi.

Den måde som dine læber slappede af på når du sov. Og du taber nærmest dit ansigt, og en dreng ligger ved siden af mig.

Din latters mentholerede flade C-tone. Dens intervalliske udsving i de øverste registre, dine øjne lukkede. Tårer. Du lo som en rutschebane. Fuldstændigt smittende.

Og var Coltrane virkelig kistebærer ved Sidney Bechets begravelse i Paris?

Var det også løgn?

Mine elskedes navn er Afgrund.

Din visuelle opmærksomheds spidsfindighed. Du kunne signalere til mig eller skifte emne blot ved en sammentrækning af din iris.

Kærlighed løser intet, men din kærlighed gjorde mig synlig for mig selv.

Den Tværgående Lut Stilling.

Hver kompleks tone, en superposition af rene toner.

En anden vil se mig blive gammel.

Dine øjnes ametyst-agtige blå, sagde du engang.

Hvis bare rutinen ville feje følelserne til side.

Så kuer duerne.

Og jeg er her stadig.

Hvad bilder jeg mig ind ikke at bevæge mig videre? At end ikke ville heles?

Ikke at trække hud henover dette sår.

Sand kærlighed, skrev Walter Raleigh, er en varig ild i sindet.

Men hvordan kan jeg finde dig i den kolossale blussen?

Kom, hviskede du og trak mig ud af bagdøren. Jeg var ved at rive blade sammen ved hindbærbuskene og fandt en rede med forårssalamandere.

Ansigtet i spejlet foldet sammen af sorg.

Sødest var din intime impuls

På min fødselsdag gav du mig en pind som holdt en indtørret skumsky, en ægsæk fra en knæler.

Det irriterer mig, sagde jeg til dig kort efter vi havde mødtes, at jeg aldrig ved hvornår du synes jeg er interessant.

Nu, sagde du. Når du siger sådan nogle ting.

Det nøgne søm ved bagdøren hvor du hængte din slidte lærredsjakke.

Husets stilhed er vokset. Det der vækkede mig i nat var snegle der skrabede henad ruden.

Brændesamlere i Skoven Stillingen.

Jeg er ved at kvæles af timerne

I hvert eneste foto er din sjæl forsvundet fra dit ansigt.

Obskøniteten af dine hår i børsten der er begravet i din skuffe i badeværelsesskabet.

Støder din skulder ind i dørkarmen.

At sige at jeg efter du døde blev ved med at ånde. At ugerne gik, at jeg spiste måltider, kiggede på en avis, sov i en seng med hovedet på puden. At jeg smilede som svar til nogen. At jeg opførte mig som om.

Kan du se hvordan primulaen er vokset gennem stakittet?

I modsætning til hvad de siger, er min tilbagevenden til det daglige liv hverken gradvis eller langsom. Der er ingen tilbagevenden.

Og du kom tilbage fra postkassen med kaprifolier. Nippede enderne af og puttede to blomster, en mørkegul og en hvid, i vores kaffekopper. Det tager bitterheden, sagde du.

Hvad fik dig til at tro at du kunne udelades?

De ting du gjorde forblændede mig. Men du delte dem med andre. De ting du gjorde forblændede andre. Men du delte dem med mig.

Haven er gået helt Mondrian med primula, sagde du.

Geden og Træet Stillingen.

Vi andre gjorde dig til det punkt hvor vores forbløffelser og projektioner løb sammen.

Jeg fordyber mig i et fotografi af dig, leder efter tegn på hvad der ville ske.

Kan du hviske det til mig eller er du faldet i søvn?

Et sidste åndedrag forlader dine tænders cirkel.

Det siges at begær består af mange begær. Men mit begær består af et eneste begær.

Stirrer i en time på krummer i sprækken af en bog.

Jeg smurte rouge på mine brystvorter i morges.

Her til aften tørrede jeg det af.

Fortær mig.

Min elskedes navn er Uerholdelig. Løgner.

Går stadig rundt i huset i strømpefødder som for ikke at vække dig.

Jeg bærer på de sidste ubærligt tunge ord jeg sagde til dig.

Idet jeg går under.

Skærsilden, dette sted.

Som om lyset var standset i luften.